Flere udenrigspassagerer i 2015

I 2015 fløj i alt 75.320 udenrigspassagerer med rutefly, hvilket er en stigning på 8,2 pct. i forhold til 2014.

 

Figur 1. Antal månedlige udenrigspassagerer på rutefly, 2014 og 2015

Kilde: www.bank.stat.gl/TUDUPAX

 

På grund af flere flyvninger mellem Ilulissat og Reykjavík i 2015 end i 2014, har Ilulissat lufthavn samlet set haft 1.415 flere udenrigspassagerer og set en procentuel stigning på 66,6 pct., i forhold til året før. Som den eneste lufthavn med tilbagegang på rutefly har Kulusuk haft en nedgang på -2,6 pct. med 167 færre udenrigspassagerer.

 

Registrerede bopælslande for udenrigspassagerer på rute- og charterfly

I 2015 har der i alt været 80.862 udenrigspassagerer på rute- og charterfly fra Grønland. Af disse er 20,7 udenrigspassagerer uregistrerede, af forskellige grunde. Igennem de seks internationale lufthavne udgør udenrigspassagerer med bopæl i Grønland 28,9 pct. af de rejsende, 25,3 pct. med bopæl i Danmark og 25,1 pct. i øvrige lande.

 

Publikationen kan læses eller downloades som pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl. Der er endvidere mulighed for at udtrække detaljerede tabeller omkring turisme i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl.

 

Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Statistikchef Anders Blaabjerg på tlf. 34 57 81 eller Statistikkonsulent Ivalu Rosing på e-mail ivro@stat.gl.